| Odense Universitetshospital skal som det første teste, i hvilket omfang CIS kan øge effektiviteten og patientsikkerheden på de to kirurgiske afsnit A og L. Fornyelsesfonden under Erhvervs- og Byggestyrelsen har netop bevilget 5,5 mio. kroner ud af testprojektets samlede budget på 10 mio. kroner. Formålet med projektet er at teste én samlet løsning bestående af dels en elektronisk patientjournal til anvendelse på operationsafsnittet og et system til styring af hele logistikken omkring en operation såsom klargøring af patient, rengøring og forberedelse af operationsstue. Besparelsen ved brug af systemet forventes at være 30 minutter pr. vagt pr. medarbejder for det kliniske personale, hvilket svarer til ca. 6 % bedre udnyttelse af arbejdstiden. Fornyelsesfonden har til formål at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder (SMV) og støtte disse virksomheders forretningsmuligheder inden for velfærd, samt grøn vækst og omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder.
|
| CIS skal nu testes på to anæstesiafdelinger på OUH
|
